Introduktion.
Ny serie af konvertere for seriel kommunikation via Ethernet, enten som virtuel COM port, TCP/Server/Klient, UDP eller pair-connection. 1 til 16 x RS-232/422/485 porte, udvidet tempratur og 2x IP.
Seriel via Ethernet.
Seriel kommunikation via RS232, RS422 eller RS485 har været kendt i mange år. Typisk med RS232 som korte forbindelser inden for nogen meter eller RS422/485 for længere forbindelser inden for nogen hundrede meter. Man skulle tro seriel kommunikation i dag er en udgået standard, men man undres over hvor mange enheder der er på verdensplan som stadig bruges og nye kommer til.
Men hvorfor ikke bruge de Ethernet kabler vi efterhånden har installeret rundt omkring os og på den måde gøre installationen nemmere og hurtigere og øge afstanden. Via trådløse og mobile forbindelser og hele Internettet, kan vi kommunikere med enheder på den anden side af kloden og på steder uden direkte forbindelse.
NETPORT serien gør dette muligt, ved at konvertere den serielle kommunikation og sende data via TCP eller UDP pakker. Der er flere måder at koble op til enhederne, der kan være flere koblet op samtidigt eller man kan vælge at lade to enheder kommunikere sammen og på den måde bruge det lokale Ethernet eller Internettet som transparent forbindelse.
Modellerne.
Modellerne kan leveres med fra 1 og op til 16 serielle porte, RS232, RS422 og/eller RS485, samt mulighed for to LAN porte (med to IP adresser). Alle klarer som standard udvidet temperatur -40 til +75°, dog 19” modellerne kun -25 til +55°.
Den mindste 1-port model understøtter både RS232, RS422 og RS485, det vælger man i opsætningen. Der er et DB9M stik for RS232 og klemrækker for RS422/485.
De resterende modeller leveres enten med support for RS232, RS422/485 eller RS232/422/485. Alle modellerne som understøtter RS422/485 har klemrækker, modellerne der understøtter RS232 eller dem der understøtter RS232/422/485 (3in1) har RJ45 stik. Men kan enten lave sine egne kabler eller man kan bestille de standard kabler vi har liggende på 2 meter, med RJ45 stik i den ene ende og DB9M eller DB9F stik i den anden. Kablerne står som tilbehør under de enkelte varer her på vores hjemmeside, følg linket i bunden af denne side.
Enkelte modeller har to RJ45 Ethernet stik, se beskrivelsen på varen (2xIP). Det er ikke bare en switch, som man ser på andre varer, men to Ethernet stik med hver sin IP adresse. Denne facilitet kan benyttes f.eks. ved fysisk opdelte netværk eller hvis flere brugere skal have tilgang med er på forskellige segmenter.
TCP, UDP, COM port eller Pair connection?
Hvordan man ønsker at koble op til sin enhed bestemmes af ens installation. Har man en computer med et ældre program, som kun kan kommunikere via en COM port, så installerer man en driver, som laver en virtuel COM port. Er det et nyere program, understøtter det sikkert kommunikation via TCP/server eller TCP/Client eller er man efter de hurtige svartider eller et større antal brugere på samme tid, vælger man måske at konfigurere modulet til at køre i UDP mode. Og har man bare en seriel forbindelse man ønsker at forlænge, kan man sætte to enheder op og konfigurere dem til at køre i Pair connection mode.
Hvordan får jeg mere at vide (nyttige links)?
Thiim A/S © 29/11-2019
|